Springerknæ

Er du en af de mange der har knæsmerter og som ikke ved hvad det præcist er?

Det kan være både løberknæ eller springerknæ, menisk eller ligamentproblemer. Det er ikke meningen du skal have ondt, så lad os hjælpe dig med at stille den rette diagnose.

Hvad er et springerknæ.

Betegnelsen Springerknæ blev første gang brugt i 1970erne for at beskrive en specifik form for knæsmerte kaldt tendinopati. Det er i sagens natur en seneskade, der ofte ses hos sportsfolk på det præcis det punkt, hvor knæskalssenen er knyttet til knæskallen.

Det kan eksempelvis opstå ved overbelastning over tid, fejlbelastninger eller fejlstillinger, ryk og vrid. Udfordringen ses i bl.a. springsportsgrene, som eksempelvis basket- og volleyball, længdespring, og sportsgrene med tunge løft som vægtløftning og generel styrketræning.

Problematikken opstår ved, at der kommer for stor belastning på senen og dennes overgang til knoglen hvor den hæfter. Senen bliver med andre ord skadet af de mange små overrivninger der sker ved gentagne belastninger. Smerterne ses typisk tæt på knæskallen, og i de fleste tilfælde vil det føles som om, smerten sidder på den nederste kant af knæskallen.

Hvad er symptomerne på et springerknæ og hvad skal du være opmærksom på.

Hvis du oplever følgende er der nogle alarmklokker der skal ringe:

Du mærker smerterne efter at have dyrket sport.

Du har smerter i starten af din træning, men de aftager når du er varm.

Smerterne vender tilbage bagefter og når knæet bliver koldt igen.

Du har smerter både når du er aktiv og i hvile og benet virker uroligt.

Oplever du nogle af disse symptomer, bør du tage kontakt til en fysioterapeut. Hos BioMekanikerne kan vi hjælpe dig med at få stillet den rette diagnose hurtigt, så du hurtigt kan komme ind i et behandlings og genoptræningsflow og tilbage til din sport igen.

Hvordan behandles et springerknæ.

Har du fået diagnosticeret et springerknæ er der forskellige fremgangsmåder at tage i brug ift behandling. Hos BioMekanikerne kan vi gøre brug af både fokuseret shockwave behandling og K-laser behandlinger også. Derudover kan vi benytte os af fysioterapeutiske behandlinger der afspænder området omkring senen.

Det absolut væsentligste er dog, at vi laver en screening af dig, så vi kan finde den udløsende faktor til problematikken i det hele taget. For vi kan godt fjerne dit springerknæ, men det vil være ærgeligt hvis det kom igen.

Du kan have en svag ballemuskulatur, eller en skævhed i din ryg, som har indflydelse på dine knæ. Ligesom dine fødder og deres svang også kan have en effekt. De ting tager vi i betragtning når vi går igang med at behandle dig. Vi bruger med andre ord tid på, at analysere dig med en atlettankegang, så vi kan stille den rette diagnose. Og derved lave den rigtige plan for dig.

Operation i forbindelse med springerknæ

Kun i meget få tilfælde er der et behov for et indgreb og en operation af et springerknæ. Den udføres af en speciallæge, som med en kikkertoperation kan gå ind og rense op omkring senen og tilhæftningen og samtidig glatte undersiden af knæskallen lidt ud, så der er plads til senen igen.

Efter en given operation er der et behov for en lidt længere genoptræning. Selve indgrebet er ikke voldsomt, men du er dog nødt til at tage dine forholdsregler og sikre dig, at komplikationer undgås så vidt muligt.

Genoptræning af springerknæ

Behandlingen af et springerknæ vil typisk være aflastning og smertebehandling kombineret med genoptræning. Aflastning skal forstås som ro og minimalt stress på knæet. Smertebehandling kan være med medicinske NSAID præparater, som ibuprofen. Smertestillende medicin skal du dog ikke tage uden at have talt med din læge eller en fysioterapeut først.

Genoptræning og øvelser hertil vil typisk være styrketræning med tungere og langsommere løft. Squats, lunges og lignende hvor der er fuldt fokus på at eksekvere øvelsen rigtigt. Disse øvelser vil vi også hjælpe dig igang med i et genoptræningsforløb.

Hvor lang tid du skal genoptræne er meget individuelt. Du er ikke som alle andre, og skal derfor ikke have den samme plan som alle andre. Skaden taget i betragtning og dine muligheder for at træne, samt holde dit ben i ro, spiller selvfølgelig ind på dit forløb og hvor hurtigt du er tilbage. De fleste bruger mellem 2-3 måneder på at komme fornuftigt igang igen, mens andre kan gøre det endnu hurtigere. Især hvis der behandles med K-laser og Shockwave, ses en umiddelbar hurtigere respons på genoptræning.

Hvad koster det at få behandlinger med fokuseret shockwave og K-laser.

Det afhænger af hvor mange behandlinger du skal have. Du kan se vores priser her: Priser. Vi er en af de klinikker herhjemme i Danmark der var først med K-laseren. Vi har rigtig stor erfaring med brugen af den, og ved hvad der skal til for at du hurtigt kommer retur til din sport.

Book en tid hos os med det samme, og lad os få dig diagnosticeret og sat igang med den rette behandling.