Sportsmassage løsner op for arbejdsskader 

Sportsmassage bliver som udgangspunkt givet til atleter og sportsudøvere på mange niveauer. Men, selvom navnet ikke antyder det, er sportsmassage også et rigtig godt middel til at få løsnet op for arbejdsskader.

Idrætsskader og arbejdsskader ligner hinanden

Døjer du med en arbejdsskade, som du ikke kan blive fri for, er det ikke nok med velværemassage. Der skal en dyberegående massage til for at løsne op. Når det kommer til skader, er der som udgangspunkt heller ikke forskel på en idrætsskade og en arbejdsskade. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men begge skader opstår som regel ved statisk og ensidigt muskelarbejde, hvor muskler, sener, bindevæv og knogler bliver udsat for større belastninger, end hvad de fysisk er i stand til.

Har du gået med arbejdsskaden længe, kan der være opstået spændinger i det skadede område samt i andre områder. Har du fået musearm, er det meget almindeligt, at du også oplever smerter i skuldrene eller ryggen, simpelthen fordi du spænder.

Det skal der løsnes op for samtidig med, at du forsøger at undgå at lave de bevægelser eller udføre den adfærd, der udløste skaden.

Sådan virker sportsmassage

Når du får en sportsmassage, går det ind og nedsætter og behandler de spændinger, smerter, gener eller skader, du har i dit bevægeapparat, ledbånd eller muskler. Massagen øger desuden også blodgennemstrømningen i musklerne og får frigivet ophobede affaldsstoffer fra musklerne. Det giver dig en øget følelse af velvære, som gør det muligt for dig at udføre dit arbejde uden smerter eller gener.

Nogle gange skal der mere end en enkelt behandling til. Det er afhængigt af typen af skaden, samt hvor længe du har gået med det, da der dermed kan være opstået andre udfordringer på grund af spændinger.

Du må ikke ignorere arbejdsskader

”Det er nok væk om en uge igen”, er der ofte mange, der går og tænker, når de har fået ondt i armen eller ryggen brokker sig. Men i stedet for at vente på, at det går over af sig selv eller om det bliver værre, er det bedre, at du får booket en tid til sportsmassage, så du kan komme smerterne til livs og være fri for dem i din hverdag.

Når du mærker smerter i din krop, er det som regel fordi, noget er galt og derfor bør blive behandlet, inden det bliver endnu værre. Selv den mindste arbejdsskade kan vokse sig til en større skade eller give mange gener, fordi den ikke er blevet behandlet.