Gæsteblogger, Klaus Nielsen, Tidligere professionel mtb-rytter.
Det er ingen hemmelighed, og næppe nogen overraskelse, at en aktiv livsstil, og masser af motion er godt, men kan det egentlig blive for meget? Det kommer dette blog-indlæg til at handle om, med udgangspunkt i mit eget liv.
Nogle kender mig måske fra mtb-sporten, og cykelsporten generelt, hvor jeg har været en fast del i mange år. Så længe, at jeg faktisk vil sige hele mit liv. Jeg har altid cyklet. Siden barnsben var det sådan jeg kom rundt. Som 14 årig indløste jeg min første licens, som 17 årig i 1997 kørte jeg mit første eurpopamesterskab, som 18 årig kørte jeg mit første A-løb som senior, som 19 årig var jeg en fast del af den danske A-klasse, og i 2017 kørte jeg mit sidste elite europa-mesterskab som 37 årig. I en del år, var cyklingen mit job.
Jeg kører stadig i den danske A-klasse som 43 årig, og er vistnok den rytter i DK med flest elite-sæsoner på cv’et.
Jeg har et par gange troet at jeg skulle stoppe med at cykle. Jeg kalder ikke mig selv elite-rytter længere, men træner indimellem som jeg gjorde da jeg var ”ung”, kun fordi jeg ELSKER det, elsker processen, og idéen om at være den bedste version af mig selv jeg kan være. Resultaterne er jeg helt ligeglad med.
Samtidig tror jeg også på, at jeg på den måde kan udskyde alderdommen lidt, og samtidig være et forbillede for mine børn.
Men, alting har en pris, og jeg kan bare ikke ignorere at kroppen bliver slidt. Eller det vil sige, at det har jeg prøvet, men den går bare ikke mere.
De sidste par år har mit forbrug af Voltaren, Ibuprofen, Panodil og Ipren været stigende, og indimellem har jeg nærmest brugt Voltaren som bodylotion.
Så nu skal jeg prøve noget nyt. For vil jeg fortsætte den livsstil jeg har nu, bliver jeg nød til at gøre noget.
Et er at skadesbehandle, men noget andet er at lave forbyggende ”service” på kroppen. Dét skal jeg i den næste periode i gang med, sammen Biomekanikerne. Nu skal vi lige have så meget styr vi kan, på nogle af de skavanker der er kommet over de seneste år. Det er selvfølgelig ikke ALLE mine skavanker Biomekanikerne kan reparere, men dem der har med bevægelses-apparatet at gøre, er der en god chance for kan laves.
Her kan nævnes:
- Astma- der ofte sætter sig som lungebetændelse,
- Løse discuser nederst i ryggen.
- Nedsunkne forfødder pga. af mange timer, og høj belastning i hårde carbonsåler.
- Permanent tilstand af tennis/golfalbuer, med sovende hænder.
- Ømme og stive knæ.
- Løse og strukkede ledbånd i anklerne, der gør at jeg vrikker om i tide og utide.
Derefter kan vi begynde at lave løbende ”tjek”, og fange skavanker i opløbet.
I den kommende tid, skal der helt sikkert behandles meda K-laser, Shockwave, og Ultralydsscanning mv.
Jeg vil løbende blogge omkring behandlingerne. Keep your fingers crossed!