Diskusprolaps

Er du en af de mange danskere der hvert år kæmper med smerter på grund af en diskusprolaps? Så er den her artikel måske værd at læse.

Her vil vi komme ind på mange relevante emner omkring netop diskusprolapser og forhåbentlig give dig ny viden og en masse gode håb for hurtig behandling.

Hvad er en diskusprolaps?

Først og fremmest er det vigtigt at vi får fastslået hvad en diskusprolaps er. Fordi mange forbinder almindelige smerter i ryggen, med netop den her problematik, hvilket kan være en gråzone. Derfor skal du som udgangspunkt altid søge læge, eller gå til en fysioterapuet, for at få stillet den rette diagnose.

En diskusprolaps er en tilstand i ryggen, hvor en af de “kerner”( eller disc´s ) der sidder mellem dine ryghvirvler sprækker og lader den bløde kerne sive ud. Som en udposning kan man sige. Trykket fra den indre del af discen kan trykke på rygmarven, hvilket kan medføre større eller mindre smerter. I nogle tilfælde kan trykket på rygmarven også medføre nedsat følelse i benene og andre problematikker i større eller mindre grad.

Prolaps betyder i sagens natur, at noget sprækker eller falder ud af deres naturlige position.

Hvordan opstår en diskusprolaps?

Problematikken opstår pludseligt, eller over tid. Mange forbinder det med at man i takt med aldring, gennemgå fysiologiske udfordringer, der kan svække muskulaturen omkring coren eller rygsøjlen. Mens andre oplever det ved at have lavet et pludseligt ryk eller en voldsom bevægelse. Det kan opstå ved uhensigtsmæssige løft eller ved at arbejde med hænderne over hovedet i længere perioder ad gangen.

De fleste tilfælde af en diskusprolaps opstår som oftest i lænden og det er typisk mænd der oplever det.

Hvordan ved du om du har en diskusprolaps?

Du ved ikke selv om du har en diskusprolaps før du har været hos din læge eller fysioterapeut. Du kan opleve strålende smerter i ryggen, delvise lammelser eller andre føleforstyrrelser, som kan vække din mistanke. I det tilfælde skal du hurtigst muligt søge at få stillet en diagnose. Din behandling skal nemlig igang hurtigst muligt, hvis du har en diskusprolaps.

I nogle tilfælde kan en CT scanning eller en MR scanning tages i brug. Men det er altid op til det enkelte tilfælde af patient, samt vurdering fra fysioterapeuten, at få dette gjort.

Hvordan kan man forebygge en diskusprolaps?

I takt med at du bliver ældre, er det altid en god ide at styrke dine muskler. Vi bliver gradvist svagere med alderen, og få at imødekomme det, er det en god ide at træne regelmæssigt, strække ud, eller at have nogle rutiner der styrker din krop.

Lider du af tilbagevendende diskusprolapser, skal din fysioterapeut nok hjælpe dig med at lave de helt rigtige øvelser for det. Det vigtigste er, at du er tålmodig og ikke forhaster noget. Du skal være klar over, at det er din ryg og førlighed der er på spil hvis du gør noget der ikke er hensigtsmæssigt når du lider af det her problem.

Hvordan behandler man en diskusprolaps?

Typisk kan man behandle den her problematik uden operation. Altså med det der også kaldes en konservativ behandling. Det er typisk med udstrækningsøvelser, styrkeopbyggende øvelser og fysioterapeutisk behandlinger. Det er dog igen meget individuelt hvordan behandlingen skal gribes an, og hvor lang tid der skal bruges på det.

Hvis problemet er af større eller mindre grad, kan der gå alt lige fra 4 uger til 4 måneder med intense behandlinger og daglige træninger, før du er tilbage igen. Det væsentlige er, at du tager din genoptræning og behandling meget seriøst, da det ALTID vil give det bedste afkast. De fleste er sygemeldte i en periode når først diagnosen er stillet – primært for at aflaste ryggen. Her kan man også tage enkelte smertestillende præparater for at ryggen slipper sit tag i muskelspændinger og lignende.

Hvad med operation af en diskusprolaps?

I virkelige svære tilfælde hvor discen trykker meget på rygmarven er operation nødvendig. Det er dog som oftest ikke nødvendigt. Og slet ikke hvis man hurtigt kommer i et forløb hos sin fysioterapeut.

Hvordan kan man genoptræne efter en diskusprolaps?

I første omgang handler det om at aflaste og roligt påbegynde øvelser der skal styrke området omkring. Når man sover skal man finde passende hvile og aflastning. Og det samme skal man på sin arbejdsplads. Mange ender med at ligge meget ned når de lider af smerterne forbundet med dette. Simpelthen fordi at ryggen der, er mest afslappet. Gradvist falder trykket og gradvist kan man så begynde at træne igen.

Hvordan kan Biomekanikerne hjælpe med en diskusprolaps?

Vi kan hjælpe dig med diagnosestillelsen, med behandlingerne, med genoptræningerne og med rådgivning. Vi har behandlet utallige patienter der har lidt af den her problematik. Vi ved, at det gode arbejde ligger i rådgivningen og patientuddannelsen. Det nytter ikke noget, at du bliver kureret, for derefter at komme ud for samme problematik igen. Derfor går vi utroligt meget op i, at uddanne dig i dig selv, så det ikke sker igen.

Vi bruger vores specialistviden og de redskaber vi har i klinikken. Herunder K-laseren, som virkelig har vist sig nyttig ift genopbygningen af muskulaturen omkring rygsøjlen.

Det væsentligste for os er, at du kommer igennem dit forløb med din diskusprolaps på bedst mulig vis.

Hvad koster det?

Det er meget forskelligt hvad det koster, da alle patienter er individuelle. Det er ikke sikkert at du kræver ligeså mange behandlinger som en anden patient. Det vi kan fortælle dig er, at vi har meget fair priser og tror på, at vi kan hjælpe dig. Du kan se mere om priserne her.

Hvor hurtigt kan jeg komme til?

Vi har et online bookingsystem hvor du kan se om der er en ledig tid i en af vores klinikker. Vi har typisk plads til dig meget hurtigt hvis du er parat til at tage et stykke vej for at blive behandlet. Vi kan tilbyde behandling både i Helsingør og Hellerup i København.